Stærk
Forløb til dig der har eller har haft kræft...
Stærk
Lukket holdtræning for dig, der har afsluttet din genoptræning efter dit kræftforløb. Et kræftforløb sætter spor – både fysisk og mentalt. Måske mærker du stadig træthed, ømhed eller begrænset bevægelighed. Måske er du usikker på, hvor meget du kan, og bange for at presse kroppen for hårdt. Her får du et trygt sted at starte efter din genoptræning. Vi hjælper dig med at finde balancen, så du igen kan føle dig stærk, bevægelig og fri i din hverdag. Genfind styrke, ro og tillid til din krop.
Mere end et hold
Når du tilmelder dig, får du ikke kun adgang til kræftholdet. Du får også mulighed for at deltage på op til 4 andre hold hver uge.
Vi hjælper dig med at finde de hold, der passer bedst til dig blandt vores 48 ugentlige træningshold.
Vi tager hånd om dine senfølger
Vi tager hånd om dine senfølger
Hos os behøver du ikke forklare eller forsvare. Vi ved, at et kræftforløb kan efterlade senfølger – og vi har erfaring med at hjælpe dig videre.
Vi kan tage hensyn og støtte dig, hvis du oplever:
- Nedsat bevægelighed grundet arvæv eller stråleskader.
- Har mistet specifikke færdigheder som at komme ubesværet op fra gulvet, holde balancen eller have fuld bevægelighed i dine led.
- Træthed/fatique og usikkerhed ved fysisk aktivitet
- Har mistet muskelstyrke og din kondition.
- Her bliver du mødt med varme, forståelse og høj faglighed
Sådan foregår træningen
- Tidspunkt: Hver onsdag kl. 14.00–15.15 i Møllehaven 13 – 4040 Jyllinge
- Varighed: 75 minutter med rolig start og afsluttende meditation
- Indhold:
- Styrketræning for hele kroppen
- Konditionstræning med respekt for dit udgangspunkt.
- Balance- og smidighedsøvelser
- Afslutning med meditation og kropsro
Undervisningen varetages af fysioterapeut med speciale i post-kræft-forløb. Her er du i trygge hænder.
Din rejse – små skridt, store resultater
For mange er det ikke målet at løbe maraton. Det er de små sejre, der gør forskellen:
- At kunne gå op ad trapper uden pause
- At mærke kræfterne række længere end før
- At turde stole på kroppen igen
- At få ro på tankerne – og mere energi i hverdagen
“Jeg var bange for at gøre noget forkert. Men her blev jeg mødt med forståelse og kompetence. Nu kan jeg gå længere ture, sove bedre og mærke min krop blive stærkere uge for uge.”
— Tidligere deltager
Praktisk information
- Tid: Onsdag kl. 14.00–15.15
- Adresse: Møllehaven 13, 4040 Jyllinge
- Optag: Løbende – du kan starte, når det passer dig.
FØRSTE TRÆNING ER ONSDAG D. 21. JANUAR KL. 14.00-15.15
Dit forløb og Pris: 750,- pr. løbende måned inkl. moms
Instruktører på disse hold
Heidi Dehn (ejer)
Uddannet psykomotorisk terapeut, Specialuddannelse i funktionel neurologi, personlig træner og tidligere landsinstruktør i DGI, foreningsfitness og træningsvejleder hos Rigspolitiet.
Trine
Fysioterapeut med specialuddannelse i Gyn obs.